I vinregionen Rías Baixas i det nordvestlige hjørne af Spanien lige over Portugal ligger vinhuset Señorío de Rubiós. I 200 meters højde på siden af San Nomedio bjerget og tæt på floden Miño ligger Señorío de Rubiós i det mindre område Rubiós, der anses for at være centrum for regionen Rías Baixas.
Señorío de Rubiós begyndte som en idé blandt flere naboer i området Rubiós, som ønskede at etablere et vinhus for at sælge og promovere områdets unikke vine. Derfor satte 57 personer sig sammen i 2003 og dannede grundlaget for det, der i dag er et vinhus med 105 medlemmer. Efter hårdt og langsommeligt arbejde blev de første vine fra Señorío de Rubiós til virkelighed i starten af 2006. Dengang overraskede og imponerede vinene mange munde positivt, hvilket fortsætter i dag efterhånden som flere og flere vine kommer på markedet og ud i den store vide verden. Hver dag arbejder alle medlemmer hver især benhårdt og dedikeret for at give Rubiós’ vine den anerkendelse, som de har fortjent med deres høje kvalitet, ynde og unikke karakter.
Señorío de Rubiós søger at fremstille vine i en kombination af tradition og modernitet – mellem flere års erfaring og den nye moderne teknologi. Det vigtigste for vinhuset er at beholde den ærlige og delikate smag som kun de galisiske druer kan udtrykke. Denne kan kun opnås ved en nænsom behandling af druerne under både høst og vinifikation. Vinene Señorío de Rubiós afspejler det unikke galiciske klima, hvorfor deres røde såvel som hvide vine emmer af friskhed, sprødhed og elegance. Vinene er letbenede men med stor aroma og smag, og de kan bare noget helt særligt, som man kun ser i Galicien. Vinene er yderst velegnede til fisk og skaldyr, men er også forførende og friske nok til at nyde uden et måltid.
Tlf.: 50 80 12 31
info@d-wine.dk
Telefonerne er åbne
mandag til torsdag
8.00 – 16.00
fredag
8.00-15.30
Kontor & Afhentning
Algade 54, Baghus
9000 Aalborg
*Pristrapper gælder kun ikke nedsatte varer
Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.
Og modtag fantastiske nyheder og tilbud