Priorat

Forestil dig en stor gryde, der er fyldt med skiffersten. Sæt så fuld knald på gryden – det gør selvfølgelig stenene sindssygt varme og ikke kun mens de varmes op. Varmen hænger ved i timevis bagefter, nøjagtigt som lavasten gør det i en sauna. Dette er faktisk den mest præcise beskrivelse af Priorat – en smeltedigel.

Priorat er et af Spaniens mest feterede vindistrikter og her opnås der priser for vinene, som resten af Spanien kun kan drømme om, men det er der også en grund til – Priorat er nemlig ekstrem på alle måder.

Der er kun en stor vej, der fører ind til Priorat, og det er fra Tarragona, forbi Reus og så ind gennem den sydligste del af Montsant bjergene til man rammer byen Falset. Herfra begynder det ultralille vindistrikt at brede sig ud.

Historien bag Priorat er uløseligt bundet sammen med karteusermunkene. Disse var en del af korstoget i Spanien, hvor formålet var at fordrive Maurerne fra den iberiske halvø. Efter dette brutale korstog rejse munkene (også senere kaldet tempelridderne) tilbage mod Frankrig. Men undervejs nåede de til en dal som var så ufremkommelig og speciel at de følte sig sikre på, at her kunne de være i fred. Således bestemte de sig for at bygge deres kloster her. Order Priorat kommer således fra titlen Prior – en broder, så Priorat var så at sige broderskabets dal, der var omkranset af de guddommelige bjerge. Klosteret ligger i den nordlige og højeste del af Priorat og da opstigningen til de guddommelige bjerge var intens, var det nærliggende at kalde det for Scala Dei – trappen til Gud.

Klassisk for munkene var, at de altid havde været dygtige til dyrkning af jorden, herunder vinstokke. Så munkene begyndte at opdyrke nogle af de mange terrasser, som Romernes slaver møjsommeligt havde hakket ind i de rå skifferklipper. De dyrkede den klassiske middelhavsvegetation som mandler, oliven og selvfølgelig vin. I den sydøstlige del af Priorat, i kommunen El Molar, er landskabet lavere. Her er jorden mere fertil og det var således i denne del af Prioratdalen, at munkene dyrkede deres frugt og grønt – et område som de døbte La Perla del Priorat med udgangspunkt i et område der hedder Mas dels Frardes. Rent vinøst er det også i denne zone, hvor der i dag laves det mest atypiske Priorat vin.

Geografisk er Priorat området ikke mere end 12 x 12 km men det tager næsten 2 timer at komme fra syd til nord. Man bevæger sig på små snoede bjergveje med stejle stigninger og hårnålesving, der gør selv den stærkeste køresyg. På alle de træklædte bjerge ser man terrasserne, der engang var beplantet med vinstokke. Man fornemmer straks, at man er et helt specielt sted. Priorat er klimatologisk et helt ekstremt sted. Vintrene er bidende kolde ofte med sne og som modsætning er der somrene, som er rasende varme og oftest med temperaturer på godt over de 40 grader. Man mærker hvordan varmen står op af klipperne og rammer en som en hammer. Nedbørsmængden ligger på ca. 300 mm om året – ikke langt fra hvad man ville kalde ørkennedbør. Det fantastiske er, at den smule nedbør der kommer, gemmer sig i sprækkerne i klipperne og vinstokkenes rødder strækker sig ned efter vandet i sprækkerne, for at overleve. Dette vand er stærkt basisk og er med til at give en fabelagtig syrestruktur i de klassiske Priorat vine.

Pludseligt er det ikke så svært at forstå, hvorfor Romerne kom hertil. Man kan nemlig let lave vin på 18-20% alkohol i området på Især Grenache druen. I nutidens vinproduktion er dette ikke ønskværdigt og derfor beplanter man i dag de nordlige skråninger med Grenache druen, så den kan styres rent alkoholmæssigt. På de ekstremt varme soleksponerede sydlige skråninger planter man derimod Carignan, der er enormt svær at få til at modne rigtigt, da den har en meget lang modningscyklus. Sammen danner disse 2 druesorter basen for klassiske Priorat vine. Grenache giver den opulente og voldsomme frugt og tunge alkohol, mens Carignan giver struktur, syre og balance – en kombination som har gjort Priorat til det område som det er i dag.

Priorat er som sagt bare anderledes på alle måder og det er de også med hensyn til klassificering af deres vine. I bund og grund har man forsøgt at opbygge Priorat efter Bourgogne princippet med region, kommunal, crumarker og Grand Cru marker.

D.O.Q Priorat: Den laveste fællesnævner i Priorat, hvor man må blande druer fra de 12 priorat kommuner. Her må der indgå Grenache, Carignan, Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot. Det vil i bund og grund sige, at man må lave en ren Syrah fra området og kalde den for en Priorat, men det er yderst sjældent dette sker. Oftest vil grenache druen dominere disse vine.

D.O.Q Priorat Vi de Vila: Dette er ækvivalenten til kommunevinene fra Bourgogne. Reglen er, at druerne skal være fra én enkelt kommune. Disse vine laves oftest i de ”vigtigste” kommuner.

D.O.Q. Priorat – Vinyes Velles: Så er vi på kommunevine, men nu skal vinstokkene være beplantet før 1944! Dette betyder også, at man på disse marker er sikker på, at det altid kun er Grenache og Carignan, der kan bruges i vinene. Måden hvorpå man har fundet frem til dette, er ved hjælp af gamle luftfotos af området, som man har fundet med 5 års mellemrum helt tilbage fra borgerkrigen og fremad.

D.O.Q Priorat – Vi de Finca: Nu er vi på en enkelt kommune med vine fra en enkelt mark og den er, som ovenfor, beplantet før 1944. Marken behøver ikke at være navngivet, men må gerne. Disse vine er ækvivalenterne til Bourgognes Grand Cru.

Hos D’Wine forhandler vi priorat vine fra 3 forskellige vinhuse, Costers del Priorat, Estriacus og Marc Ripoll Sans.