Bodegas Señorio De Nevada

Under mine mange besøg i Spanien, har jeg til enhver tid svoret til, at vin skal laves i den nordlige eller centrale del af Spanien. Men jeg bøjer mig i støvet og vedkender, at jeg har taget fejl – også i den grad. Señorio de Nevada fra Granada har nemlig ændret denne opfattelse for altid i mit sind.

Begyndelsen:

Gennem de senere år har rygterne floreret; der er ved at ske noget spændende med vinen i den sydlige del af Spanien – de er ved at få styr på det. Rent logisk set burde det ikke kunne lade sig gøre at dyrke god vin i den sydlige del af Spanien – der er ganske enkelt for varmt. Granada er en by, hvor temperaturen overstiger 40 grader ca. 3 mdr. om året og hvor nattetemperaturen om sommeren ligger over 20 grader. Her regner stort set ikke fra maj til oktober. For at sige det mildt er her så tørt, at selv olivenbønderne brokker sig over den umenneskelige tørke og de alt for høje temperaturer. Kort sagt, det burde være stikumuligt at lave kvalitetsvin i dette område. Derfor var det også med en vis skepsis, at jeg tog på besøg hos vinhuset Señorio de Nevada, som ligger lige syd for Granada by ved den lille by Padul.

Jeg havde i denne omgang allieret mig med min far, der agerede chauffør og testpilot. Min far har de seneste 8 år mere eller mindre boet under 40 min. fra dette vinslot. Han har en meget stor interesse for vin og har alle dage haft det, men ej heller havde han hørt om Señorio de Nevada. Så da jeg første gang fortalte ham om det i efteråret 2013, var det således ikke den spirende optimisme der bredte sig i bilen. Vi forventede ganske enkelt, at det var en seriøs marmeladevin vi skulle op og maltraktere vores ganer med.

Spørgsmålet der blev ved med at rumstere i mit hoved, var ganske enkelt – Hvorfor?

Ankomsten:

Straks da vi kørte fra Motorvejsafkørsel 153 mod Conchar, så vi skilte til bodegaen og efter små 2 minutter, kørte vi op foran den imponerende hovedbygning på Hacienda Señorio De Nevada. Komplekset indeholdt udover bodegaen også et nybygget 4-stjernet hotel med tilhørende gourmet restaurant, samt konference faciliteter til 800 personer. Værelserne var store, rummelige og alle i forskellige stilarter. Det mindede mest af alt om et naturligt/moderne koncepthotel, som man kan møde i verdens metropoler. Fællesområderne og restauranterne lå med en storslået udsigt op til Sierra Nevadas sneklædte tinder og ud over vinmarkerne.

Overraskelsen må have stået malet i vores øjne, for vi havde vitterligt ikke forventet dette syn og som min ellers så stille fader kommenterede under rundvisningen med stor entusiasme: ”hvis vinen bare er halvt så god og flot som resten her, så er det ren verdensklasse, vi skal drikke senere”.

Bodegaen:

Det første der sprang mig i øjnene var, at overalt på bodegaen var der fri udsigt over haciendaens vinmarker. De primære druer der dyrkes, er Merlot, Cabernet, Tempranillo, Petit verdot, Garnacha, Syrah og Viognier, hvoraf Merlot og Cabernet udgør størstedelen.

Selve hallen hvor vinen bliver fremstillet var sirligt rent og state of the art med alt, hvad der forventes af et moderne top-vinhus. Samtidig kunne man fornemme de store planer dette vinhus havde, da der var massiv overkapacitet til den pt., noget begrænsede produktion, som ligger på knap 90.000 flasker årligt. Alt i alt dækker parcellen over 21 hektar, hvoraf de 11 er beplantet, de seneste 3 indenfor de sidste 3 år, så derfor vil produktionen øges i takt med, at stokkene vokser til. Alt ved bodegaen udstråler kvalitet, lokaliteten er i top, omgivelserne er fantastiske og alt arbejde med vinen foregår manuelt og så var der sirligt og meget rent.

I kælderetagen var der udover hallen til tønder, vinsmagningslokale og undervisningslokale, hvor man som turist kunne komme på vinsmagningskursus. Der var et stort smukt lokale til receptioner og andre festligheder, som firmaer kunne bruge til optakt til blanketter og andre festlige lejligheder. Alt var så at sige gennemført, faktisk så gennemført at Bodegaen havde sin egen vinklub, hvor man havde mulighed for at investere i en helt privat tønde vin. Dette er ellers kun noget, jeg har set på de helt store vinhuse i Rioja, Ribera og i Bordeaux, så det vidnede om en vis klasse. Alt i alt, et meget imponerende vinslot, der har opnået utroligt meget på de godt 15 år, de har eksisteret siden deres start i 1996.

Vinhuset startede først i 1990’erne, hvor der lå utrolige mængder penge i EU’s landbrugsfond – men man var ved at løbe tør for nye projekter i det gamle Vesteuropa. Derfor begyndte man at lede efter nye projekter. Et af de steder man kunne se, at der ikke var veludviklet landbrug, var på den tørre slette syd for Granada – så her sendte man fra EU’s side et hold geologer ned for at finde ud af, hvor smeltevandet fra Sierra Nevada bjergene løb hen. Resultatet var nedslående for mange, for det viste sig at løbe i underjordiske kanaler og ind i store søer. Vandet lå således så langt nede, at normale afgrøder ikke ville kunne nå det. Der stod masser af mandeltræer og oliventræer, så hvorfor ikke plante vinmarker, blev de hurtigt enige om i diplomaternes klogskab i Bruxelles. Til at lede et vinprojekt gik man selvfølgelig efter den bedste. Valget faldt på Dr. Christophe Coupez, der er udviklingschef for det feterede Pauillac distrikt i Bordeaux. Dette gjorde også, at man tilplantede hele området med Bordeaux druesorter, Petit Verdot, Merlot, Cabernet Sauvignon tilsat lidt Rhone stil med Syrah og Viognier. Den dag i dag er Dr. Coupez stadig tilknyttet vinhuset. Den daglige drift forestås dog af Chema, en lokal Ønolog med hjertet på det rette sted.

Vinene:

Overordnet set er det bodegaens filosofi, at alle vine behandles ens. Det vil sige at pt. er der ingen klassifikationer på vinen. Dette betyder kort sagt, at alle vinene har den samme historie og fadlagring, bortset fra at miksturen af coupagen og fermenteringsprocesserne er forskellige fra drue til drue og dermed vin til vin.

Man er ikke i tvivl om, at disse vine er lavet på franske blends. De minder faktisk en del om de store tunge oversøiske vine eller klassisk Bordeaux vine på EPO. De har alle fællestræk, men også mange forskelle fra vin til vin. Fælles for dem alle er, at hvis et rødt stykke kød kunne kalde på en vin, så ville det kalde på vinene fra netop dette vinhus. Det er bare designet, som skulle man tro var møntet på de danske forbrugere med den tunge alkohol, fylde, bløde tanniner og enorme frugtsødme.

Jeg så på min far, der sad med et drømmende blik i øjnene og vi konstaterede blot – her har vi fundet guld.

Refleksion:

Noget af det jeg spurgte mig selv om mange gange er: Hvordan kan der laves så høj kvalitetsvin i denne tørre del af Spanien, og svaret er simpelt: Sierra Nevada bjergene.

Hacienda Señorio de Nevada er placeret så genialt, at markerne får det bedste af det bedste. I sommer og vintermånederne blæser vindene op gennem kløften nede fra middelhavet og gør, at temperaturen ikke når op på de ekstreme temperaturer som i Granada by. På sin vis minder området således om Napa Valley, hvor det også er morgentågen og de køligere vinde, der hjælper med at de stakkels druer ikke brænder op i helveds flammer.

Samtidig har vinhuset den fordel, at vinteren er relativt kold, så stokkene får mulighed for at restituere i vinterperioden – hvilket alt i alt er med til at give Hacienda Señorio de Nevada optimale vækstbetingelser. Det er virkeligt godt set at ligge et vinhus på netop dette sted – stort ros for det. I bund og grund var det mig, der tog fejl – og det er jeg glad for den dag i dag.