fbpx

Rueda

På den endeløse motorvej fra Madrid mod Valladolid er man kommet ud i det, der hedder España profundo. Her sværger man til det klassiske Spanien med alt hvad som dertil hører. Rueda var det første område, hvor der blev produceret hvidvin, primært på Verdejo-druen, i hele kongeriget Castilla y Leon. Selve vindistriktet Rueda ligger ca. 170 kilometer nordvest for Madrid men blot 45 kilometer fra Valladolid. Vinregionen er opkaldt efter den lille by Rueda, og området ligger i den centrale del af fordybningen, der er skabt af Dueroflodens sedimentering ved dens udstrømning mod Atlanterhavet for 28 mio. år siden. Her er relativt fladt og mange gange kan man fristes til at tro, at man er på den danske vestkyst. Der er store sandbanker, åbne vidder med selegræs og minimal biodiversitet. Hele området gennemskæres af dueroflodens store bifloder Trabancos, Zapardiel, Eresma og Adaja. Jorden har en karakteristisk sandfarve og er rig på calcium og magnesium nedbrudt fra bløddyr gennem mio. af år. Enkelte steder kan man finde alluvial jord med fine runde sten. Alt dette er med til at gøre jorden veldrænet og luftig. Selv efter store regnskyl er jorden tørrer jorden indenfor 10-20 minutter, hvis solen kommer frem.

Rueda ligger relativt højt over havets overflade, og klimaet er ekstremt påvirket af det åbne landskab, hvor der ikke er noget, som holder på varmen. Vintrene er lange og kolde, og foråret er meget kort med stor risiko for frostskader langt ind i maj måned. Så sent som i 2018 dræbte frosten 50% af de nye skud på vinstokkene. Somrene er varme og tørre og afbrydes kun af uvelkomne storme. Nedbørsmængden i Rueda er begrænset til 300-500 mm om året, og vandet har det med at falde med enorm intensitet. Førhen gravede vinbønderne en rende om hver enkelt vinstok i slutningen af vinteren for at opsamle regnvand gennem foråret. I starten af sommeren tildækkede man denne rende for at undgå for megen fordampning. Denne metode anvendes stadig på de bedste vinmarker i området.

Den enorme forskel mellem de høje dagstemperaturer om sommeren og efteråret og de kølige nattetemperaturer ned til 2-4 grader allerede i september, er kernen i at skabe en vin i balance. Sukkeret dannes i takt med sommerens varme dage, mens druens syre fastholdes gennem den køligere nat. Derfor kommer vinene fra Rueda altid ud med en fantastisk syre/frugt balance.

Historisk set går vinproduktionen i Rueda langt tilbage og druen Verdejo er sporet tilbage til vestafrika hvorfra den er kommet til regionen med Maurerne. Således ved man, at der til brylluppet mellem Kong Ferdinan og Dronning Isabella, Los Reyes Catolicos, blev drukket hvidvin fra Rueda og Clarette fra Cigales. Dette skabte selvfølgelig en mode, og tilbage i det 16. og 17. århundrede var hvidvinen fra Rueda ikke blot den vin man drak i Castilla y Leon, men også den vin man drak i resten af landet. Senere blev vinene også Spaniens første eksportsucces med salg til både den franske og den engelske trone.

Som mange andre vindistrikter i Europa blev Rueda hårdt ramt af vinlusen. Dog ikke lige så hårdt som mange andre steder, da vinlusen ikke trives i sandjord. Af den grund findes der også i dag Verdejo-druer, der står på originalt rodnet fra før vinlusens tid. For dem der mistede deres vinstokke, var løsningen at se sig om efter hurtigt voksende druesorter, og mange valgte den produktive og højtydende Palominodrue. En drue der i Jerez i Andalusien var og stadig er værdsat til de chamerende sherryvine, men som ikke fungerede i Rueda. Således forblev Verdejodruen i knapt et århundrede en velbevaret hemmelighed, og det var først i løbet af 1980’erne at Verdejo igen indtog sin plads som Ruedas ukronede konge. I dag står Rueda og deres Verdejo drue som det ultimative glas hvidvin, der kan produceres på den Castillanske højslette.

Med sin frugtige smag, intense duft af tropiske frugter, sin dejlige ligefremhed og lette bitterhed i eftersmagen, er vin på Verdejo et hit på en varm sommerdag. Hos D’Wine forhandler vi Verdejovine fra Garciarévalo og Convento de las Claras.

Pris
Pris - slider
110 DKK249 DKK

Ny årgang

249,00 kr.

Ny årgang

219,00 kr.

Ny årgang

119,00 kr.

Ny årgang

149,00 kr.

Ny årgang

149,00 kr.

Tilbud!

Original price was: 149,00 kr..Current price is: 110,00 kr..

Ønsker du et special tilbud

Jeg ønsker tilbud på storkøb

Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev

Og modtag fantastiske nyheder og tilbud