Pfalz

Pfalz – Den grimme ælling, som langsomt udvikler sig til den smukkeste svane.

For bare 30 år siden anså man ikke vindistriktet Pfalz for noget, da forståelsen var, at man udelukkende kunne producere middelmådige vine i dette område. Derfor var vinkritikere overbeviste om, at Pfalz som vindistrikt for evigt ville gå i glemsel. Et postulat som i den grad er blevet skudt i sænk de seneste år. I stedet ser man nu et vindistrikt, som er ved at udvikle sig til et af Europas absolutte hot-spots, hvad angår nytænkning og kvalitet. Samtidig er området nu Tysklands næststørste målt i antal producerede hektoliter vin.

Pfalz begynder i nord ved Byen Worms og derfra via det der hedder Pfalzer Weinstrasse, strækker det sig 80 kilometer til den franske grænse både mod vest og syd. Mod vest er det afskærmet af Haardtrand-bjergene – en naturlig fortsættelse af bjergkæden Vogeserne, der er kendt for at adskille Alsace fra resten af Frankrig. Denne bjergkæde skærmer Pfalz for det værste nedbør og kulde, så der er en grund til, at man kalder Pfalz for Tysklands Toscana. Faktisk er der så varmt, at jeg har oplevet noget så funky som Tempranillo på knap 15% alkohol fra dette område.

I dag er det, som det alle dage har været, Riesling der dominerer med knap 20% af alle vinstokke i regionen, dog har forskellige Pinot-arter vundet indpas her. Der laves i dag saftige burgundiske Pinot Noir-rødvine (lokalt kaldet Spätburgunder) og i stigende grad laves der vine på alt fra Sauvignon Blanc over Chardonnay med kraftig Bourgogneinspiration til atypiske druer som Cabernet Sauvignon og Syrah. Pfalz er så at sige blevet en legeplads for vin-nørder, hvilket klart er noget der pynter på et ellers klassisk tysk vinlandskab.

Især området omkring Landau i den sydligste del af Pfalz kan i min optik noget helt specielt. I området helt op mod Haardtrand findes der ekstremt sprøde og tørre Riesling, mens der i det store Pfalziske vinhav nedenfor findes fantastiske eksperimenterende vine. Dette kan især tilskrives jordbunden i Pfalz, som er ekstremt varieret. Her er sand, ler, kalk, vulkansk jord, jernholdig jord og alt andet man kan forestille sig. Det er et område, der kan det hele grundet dets velsignede klima og lange tørre efterårsmåneder.

En af de ting jeg bed mærke i på min sidste rejse til området, var at stort set alle vinmarker dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper. Der findes her en utrolig varieret vegetation og måden de kultiverer jorden her, er markant anderledes end i alle de andre tyske vinregioner. At klimaet i Pfalz minder om det, vi kender fra Bourgogne, endog en smule varmere, gør at vinmagerne i Pfalz i dag laver vine, der i stigende grad kan konkurrere med endog ekstremt gode Bourgogne vine. Dermed sagt, at hvis jeg var Bourgogne, så ville jeg kvalitetsmæssigt begynde at se mig over skulderen, for Pfalz kommer bare tromlende! Dette skyldes på mange måde de mange unge mennesker, der dominerer på vinhusene og som ikke giver meget for den tyske konservatisme i vinens verden. Og da man i Pfalz har lov til at sætte op til 4000 stokke som eksperimenter, er der faktisk ingen grænser for, hvad der afprøves her. Alt er muligt og det betyder også at den grimme ælling, som Pfalz engang var, nu er der, hvor den kan sprede vingerne og lette. Pfalz er i min optik klar til at blive Tysklands måske smukkeste svane.