Vin med personlighed
Hos D'Wine er vi lidt anderledes end alle de andre. Vores mål bliver aldrig at være i fokus. Det handler for os om de små vinproducenter der dag efter dag kæmper for at lave de bedste vine til jer.
Uden alle disse fantastiske personligheder, deres passion og dedikation havde vi ikke eksisteret og således ikke haft de levende fortællinger og personlige bånd til både vores vine og producenter. Det her handler om deres drømme og hjerteblod. Derfor er vores motto 'Deres Liv - Vores Passion'.
Vores drøm
Vi lever i dag i en verden, hvor der er så meget fart på, at vi oftest glemmer at stoppe op og nyde rejsen. Vi er alle fanget i hamsterhjulets evindelige snurren, hverdagens trummerum og praktiske gøremål. I denne hektiske hverdag er det bare rart indimellem at turde hoppe af hjulet, trække vejret dybt og nyde dem, vi har kær.
Vin er anderledes end alt andet i livet, den er nemlig hævet over tid og sted, over sygdom og ufred. Det er et nådigt asyl fra netop denne fortravlede hverdag, og stedet hvor mange finder helle med deres kære – venner såvel som familie.
Vores drøm er derfor at være med til at bringe jer livskvalitet og glæde, at skabe gode øjeblikke og magiske stunder, der kan vare resten af livet – uafhængigt af tid, sted eller økonomi. Der er nemlig en vin til alle, og den vil vi gerne finde til jer.
Lær os bedre at kende
Her er lidt om os du møder på messer, taler i telefon med eller ser i nyhedsbrevet. Vi er et lille team med stor personlighed. Vi arbejder med passion og elsker udfordringer. Vi er fleksible, løsningsorienterede og vores vigtigste opgave er at forsyne jer med god vin, viden og gode historier.
Kristian Ishøy
Ejer & Sommelier
Tlf. 26 13 12 31
ki@d-wine.dk
Klik eller hold musen over for at læse mere.
Bag om Kristian
Jeg er ejer og skaber af D'Wine, som jeg startede i 2011. Mit hjerte har altid banket for vin, og jeg valgte tidligt at følge min intuition og gøre det, jeg synes er sjovest: at rejse, spise godt og smage på vine med personlighed.
Jeg rejser ofte rundt mellem vinhuse for at finde de rette vine til sortimentet og holde fingeren på pulsen i vinens verden. Jeg elsker at lave mad, smage på vin og dele gode aftener ved spisebordet sammen med venner og gæster.
Hvad drikker jeg derhjemme?
Jeg er særligt glad for hvidvin, og især Riesling ligger næsten altid på køl i mit køleskab.
Klik eller fjern musen for at vende tilbage.
Nanna Benedictus
Community Manager
Tlf. 25 36 84 66
nb@d-wine.dk
Klik eller hold musen over for at læse mere.
Bag om Nanna
Jeg er lidt af en altmulig-kvinde i D'Wine, hvor jeg har været med siden 2015. Ved siden af arbejder jeg som psykolog to dage om ugen i min egen klinik, men jeg har aldrig helt kunnet slippe livet omkring vin og gæster.
Kristian er ikke bare min partner in wine, vi er også partnere privat. Jeg ser mig selv som fornuftens stemme i vores partnerskab, hvor jeg er med til at lede personalet, finde nye spændende vine og udvikle vores skønne sted D'Wine.
Hvad drikker jeg derhjemme?
Jeg elsker fadlagret hvidvin – lige nu især tysk chardonnay med dybde og karakter.
Klik eller fjern musen for at vende tilbage.
Pia Rasmussen
Bogholderi & Kundeservice
Tlf. 40 80 12 31
ps@d-wine.dk
Klik eller hold musen over for at læse mere.
Bag om Pia
Jeg har været en del af D'Wine siden 2018 og holder styr på regnskabstallene – men jeg har også hænderne nede i mange andre opgaver i huset.
Det er ofte mig, du får fat i, når du ringer eller skriver til os. Jeg har kontakten til vinhusene, når vi skal fylde lageret op, og sørger for transporten hjem. Når der er ekstra travlt, er jeg også med på lageret, så vinene kommer godt afsted til dig. Jeg elsker, at jeg er med hele vejen fra bestilling hos vinhuset til flasken står hjemme hos dig.
Jeg er ikke den, der ved mest om vin rent teknisk, men jeg ved, hvad jeg kan lide, og jeg elsker et godt glas – især til et lækkert måltid med venner og familie. Og det er altid spændende, når der skal smages på noget nyt.
Hvad drikker jeg derhjemme?
Jeg er vild med vores Ribera del Duero-vine, for eksempel Sastre Crianza, med masser af power til tung og krydret mad. På hvidvinssiden er jeg stor fan af syrefrisk Riesling fra Mosel, som fx Abtswingert GG.
Klik eller fjern musen for at vende tilbage.
Lasse Hylleberg
Webansvarlig
Tlf. 22 14 43 01
lh@d-wine.dk
Klik eller hold musen over for at læse mere.
Bag om Lasse
Jeg har været en del af D'Wine siden 2021 og har min daglige gang på kontoret, hvor jeg især arbejder med nyhedsbreve og hjemmesiden. Jeg elsker at nørde detaljer, så både webshop og kommunikation spiller.
Udover kontoret er jeg ofte at finde i D'Wine Bar – enten bag baren eller som gæst – hvor jeg altid er klar til at hjælpe og sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Hvad drikker jeg derhjemme?
Jeg er særligt glad for vores udvalg af vine fra Bourgogne og vinene fra Convento de las Claras, som efter min mening rammer en flot balance mellem karakter og elegance.
Klik eller fjern musen for at vende tilbage.
Joakim Smed Nielsen
Souschef D'Wine Bar & lageransvarlig
Tlf. 61 65 32 39
selskaber@d-wine.dk
Klik eller hold musen over for at læse mere.
Bag om Joakim
Jeg har min daglige gang både på kontoret og på vores lager. Det er ofte mig, du møder, når der skal koordineres leveringer, pakkes ordrer og sørges for, at alt praktisk spiller bag kulissen.
Derudover er jeg souschef i D'Wine Bar, hvor jeg oftest er at finde bag baren – eller lige i nærheden, altid klar til at hjælpe kollegaer og gæster, når der er brug for det.
Hvad drikker jeg derhjemme?
Jeg er særligt glad for vores udvalg af bobler, hvid Bourgogne og de lettere rødvine som Pinot Noir og Grenache, der både kan stå alene i glasset og spille flot sammen med mad.
Klik eller fjern musen for at vende tilbage.
Josefine Alting
Barchef D'Wine Bar
Tlf. 25 12 12 31
ja@d-wine.dk
Klik eller hold musen over for at læse mere.
Bag om Josefine
Jeg har været en del af D'Wine Bar siden august 2016 og har siden februar 2024 haft fornøjelsen af at være barchef. Menneskerne omkring D'Wine er for mig blevet som en ekstra familie, og det er netop fællesskabet og stemningen, der gør stedet helt særligt.
Jeg elsker at møde nye mennesker og sørge for, at alle får en god oplevelse, når de besøger os. Udover at stå bag baren har jeg ansvaret for personale, varebestilling og alt det praktiske, der får hverdagen til at glide.
Hvad drikker jeg derhjemme?
Når det kommer til vin, har jeg en særlig forkærlighed for riesling – især vores Riesling Kabinett fra Balzhäuser i Rheinhessen, som efter min mening rammer den perfekte balance mellem friskhed og sødme.
Klik eller fjern musen for at vende tilbage.
Kristoffer Overlund
Firmagaver & Forretningskunder
Tlf. 51 36 42 17
kbo@d-wine.dk
Klik eller hold musen over for at læse mere.
Bag om Kristoffer
Mit navn er Kristoffer, men de fleste kalder mig bare Bob. Jeg bor i Hjørring sammen med min hustru Isabell. Tidligere var jeg fuldtidsansat i D'Wine, men i dag arbejder jeg fuld tid et andet sted, hvor jeg bruger min kandidat i IT-ledelse.
Jeg kunne dog ikke helt slippe D'Wine, så nu hjælper jeg nogle få timer om ugen – primært med forretningskunder, specialprodukter, lækre vinkasser og firmagaver. Det giver mig stadig en god dosis vin og kundekontakt.
Jeg er måske ikke den største vinsmager i verden, men jeg ved, hvad jeg kan lide, og forstår som regel godt, hvorfor Nanna og Kristian kan falde i svime over en vin – selv om jeg nogle gange synes, de er helt på afveje.
Hvad drikker jeg derhjemme?
Jeg er til de tungere vine – især vinene fra Priorat og Ribera del Duero er klare favoritter.
Klik eller fjern musen for at vende tilbage.