fbpx

Den rigtige vin til verdens bedste råvarer

Jeg har taget en stor portion lækre, danske grøntsager med mig i køkkenet. Målet er at finde den helt rigtige vin til verdens bedste råvarer.

Find opskrift, fremgangsmåde og links til omtalte vin herunder

Verdens bedste og letteste kartoffelsuppe

Ingredienser til 4 personer
8 kartofler af mellemstørrelse.
1 gulerod
1 porer
1 hvidløg
8 perleløg
Olivenolie til stegning
Piskefløde
150 gr. Serranoskinke
Salt og Peber
1 bundt Purløg

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, rengør gulerod og pore samt pil et fed hvidløg og 8 perleløg.
Kan man ikke finde perleløg, så kan der sagtens bruges skalotteløg.

Det hele skæres i chunky stykker og smides i olivenolie på panden. Det vigtigste er at huske at få masser af farve på det man har steget af for at få mest mulig smag ud af dine ingredienser.
Det samme gør sig gældende i enhver suppe, braiser eller sammenkogt ret.
Des mere farve – des mere smag.

Jeg valgte at lave denne kartoffelsuppe i en lille wok, da jeg gerne vil have så meget varme som muligt til at stege mine råvarer i. Steg dine råvarer ved middelhøj temperatur indtil der er stegeskorpe på det hele og tilsæt herefter 1 liter vand (koger du under låg for at speede processen op, kan du nøjes med 7 dl. Vand). Lad det herefter koge indtil alle ingredienserne er bløde og lækre.

På en anden lille pande eller i en gryde ristes små mundrette stykker af serranoskinke. Har man ikke lige det ved hånden, så er bacon et fantastisk alternativ. Bacon giver en røget smag, hvorimod serranoskinken giver en mere nødet smag, der kommer fra fedtet i den iberiske gris. Derfor kan man, alt efter hvad man ønsker af stil i sin mad, vælge ét af de to alternativer.
Grunden til vi bruger dette, er for at få noget tekstur og knas i vores suppe, så bliver vores hjerne rigtigt glad 😊

Når din suppe er kogt godt igennem, hældes den i en skål og der tilsættes fløde efter smag. Jeg kan godt lide den er pænt fed, så jeg har i denne opskrift brugt ca. 2 dl. Herefter hakker jeg mit purløg fint, og blander det i min suppe. Det giver nemlig også lidt knas man kan tygge i. Suppen serveres nu i dybe tallerkner eller skåle, pyntes med serranoskinken og lidt bredbladet persille.
Så er den ellers klar til at spise – Mums

Til denne ret vil jeg vælge at drikke en hvid bourgogne (cevee Eléonore) eller en sauvignon blanc med fad. Det er for at få fedme med i vores vin, som går rigtigt godt i spænd med de nødde- og jordnoter som er i de danske rodfrugter.
Sammen giver det den fuldendte oplevelse.

Velbekomme

Ønsker du et special tilbud

Jeg ønsker tilbud på storkøb

Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev

Og modtag fantastiske nyheder og tilbud