Fri fragt ved køb over 999,-
Levering 1-4 dage

Las Moradas De San Martín

At Madrid er en verdensberømt by, er der ingen tvivl om. Alle har hørt om fodboldklubberne Atletico og Real Madrid. Langt de fleste har også hørt om Picassos Guernica, der hænger på Arte Reina Sofia, eller om det fantastisk Prado museum. En pulserende storby med alt, hvad der sig dertil hører. Men kører man ud af Madrid by stik vest – kun 20 kilometer fra bygrænsen, kommer man ud i et af Spaniens smukkeste naturområder ved den lille by San Martin de Valdeiglesias. Her kører man gennem et område med kæmpe indsøer, hvor det ser ud som om, at giganter har kastet store granit stykker efter hinanden i giganternes kamp. Det ene vue efter det andet er mere spektakulært og det suger ganske enkelt luften ud af en. Når man vover sig ud af ens bil og ind mellem de mange klipper, finder man gamle vinmarker, der er efterladt i totalt forfald. Langt de fleste af disse har været forladt fra den spanske borgerkrig og fremad. Klimaet her er ekstremt hårdt. Her er rasende varmt om sommeren og selv i marts måned begynder dyrene at krybe i skjul for den brændende sol. Om vinteren er der tilsvarende koldt. Vi befinder os ca. 900 meter over havets overflade og nætterne er iskolde – også i høst perioden, hvilket gør området optimalt til produktion af vin.

Her har man i mange hundrede år dyrket vin, men da de store infrastrukturprojekter og bygninger af enorme dæmninger tog sin fart, var der langt flere penge i at arbejde på disse projekter, end der var i at dyrke vinmarker. Det betød faktisk, at op imod 1 mio. hektar vinmarker blev overladt til sin egne triste skæbne.

I slutningen af sidste årtusind, kom Luis Nozaleda, en forretningsmand og vinhusejer i Somontano i Nordspanien med rødder i dette område, tilbage til hans hjemstavn. Her blev han trist og deprimeret over, at ingen udnyttede det helt unikke potentiale, der var i området til at dyrke fremragende vin. Således valgte han at opkøbe et område, der ligger midt i et helt lukket mikroklima, fjernt af fra alt andet. Her skulle han gøre en portion vinmarker, som han købte af en gammel mand, til en moderne produktiv vinmark. Et projekt, hvor det uden tvivl ville have været billigere at trække alle de gamle stokke op ved roden, men så havde projektets oprigtighed været helt anderledes. Luis Nozaleda skulle dermed bruge en person, som vidste noget om at starte unikaprojekter op og som også havde passionen for at komme ud midt i skoven og starte et vanvittigt projekt. Det var her, at Isabel Galinda kom ind i billedet.

Parallelt med historien om Las Moradas de San Martin var Isabel Galinda i gang men et projekt sammen med en dansker oppe i Ribera del Duero, nemlig Peter Sisseck. Isabel og Peters veje startede krydsedes på Hacienda Monasterio, hvor Peter var vinmager og Isabel var teknisk chef. Så da Peter fik ideerne til Pingus, var Isabel med på sidelinjen fra starten af. Sammen skabte de den succes, som Pingus senere blev. Men Isabel ville noget mere. Nu havde hun været med til at lave de 100 point fra Robert Parker, men det var ikke hendes eget værk. Så da Luis kontaktede hende med henblik på at lave projektet i San Martin de Valdeiglesias, så tog hun derned og faldt pladask for området og dets historie. Dette blev starten på vinhuset Las Moradas de San Martin.

Det var på ingen måde en let fødsel. De første 6 år af projektet gik med at genplante markerne, men langt de fleste af de nyligt satte planter døde, indtil man fandt ud af, at man kunne bruge de eksisterende planter til at lave nye vinstokke. Samtidig skulle de mere eller mindre forladte marker gøres produktive igen. Således gik der 6 år, før de første druer kunne høstes og laves til vin.

Isabel havde i starten, da hun lavede vin på disse vinstokke samme tilgang til at lave vin, som hun havde haft i Ribera del Duero. Men meget hurtigt fandt hun ud af, at alt den viden hun havde opsamlet i sin tid sammen med Peter, var ubrugelig med disse gamle Grenache vinstokke. Faktisk var vinstokkene ikke parate til at kunne producere mere end mellem 500-800 gram pr. vinstok, et helt uhørt lavt høstudbytte. Dette gjorde, at druerne havde en ekstrem høj koncentration af syre, tannin og farve – noget der er fuldstændigt unormalt for vine lavet på en drue, der i bredere kredse opfattes som en rigtig pleaser drue. Men Isabel lavede således vinene, som hun villa have gjort på Pingus. Hun arbejdede med ekstraktion, farveopbygning og nye fade. Resultatet blev, at hun lavede et decideret monster, som hun ikke kunne styre. Det blev ganske enkelt for voldsomt og den slog ud på alle parametre. Det kunne hun ikke rigtigt forstå, men herefter begyndte hun at arbejde med alle vinstokkene enkeltvis og behandle hver af disse gamle vinstokke som et menneske. Hun gav sig til at passe og pleje hver enkel vinstok efter alle kunstens regler. Langsomt lærte hun at forstå vinstokkene og hendes resultater var enestående. Det viste sig, at qua at vinstokkene havde været så mange år isoleret fra alt andet, så havde de udviklet sine egne antioxidanter og sit eget naturlige høje svovlindhold. Dette var også årsagen til, at stokkene, på trods af at have været forladt, stadig havde overlevet og så startede hun igen helt fra begyndelsen.

Disse mange års slid har gjort at hun nu, efter 20 år, for alvor har lært at forstå vinene. Nu arbejder hun med minimum af ekstraktion, hun fjerner faktisk kernerne og skallerne meget tidligt i gæringsprocessen for at mindske indholdet af farve og tannin. Samtidig med begyndte hun at eksperimentere med meget større fade og helst brugte. Dette er grunden til, at vi i dag kan begynde at drikke vine, der faktisk er naturvine, hvor de bedste af dem slet ikke er tilsat sulfitter og i de andre er et minimalt svovlindhold. På trods af det det minimale svovlindhold, har vinene utrolig lang levetid. Samtidig er de bare så ekstremt farveresistente på grund af deres natur, at de ikke mister farven, selv når de er 10 år gamle – det er bare helt utroligt. I dag laver Isabel udelukkende rødvin på Grenache og usvovlet hvidvin på Albillo Real druen.

Når man endeligt finder vinhuset, mødes man af isabel og hendes enorme store hår, de slidte støvler, en cowboyhat på hovedet og oftest med en håndrullet smøg i munden Hele området dufter af alskens urter og man føler sig straks som værende i et med naturen. Det er som at træde ind i en tidslomme med verdens dejligste pigebarn på 50 år. Nogle af de bedste dage jeg har i mit vin-liv er, når Isabel og jeg rigtigt har tid til at gå igennem alle fadene og smage, hvordan hvert enkelt fad har sin helt egen karakter og personlighed.

Jeg har altid haft den tese at man kan mærke personligheden fra de mennesker, der laver vinen i selve vinen. Hvis jeg nogensinde var i tvivl om rigtigheden af dette, så blev den sidste tvivl vasket væk som dug for solen den dag, da jeg mødte fantastiske Isabel.

Pris
129 DKK169 DKK

Udsalg!

229.00 DKK 129.00 DKK