I den smukke dal er der få vinmarker, der vækker mere genklang end den fantastisk vinmark Brauneberger Juffer. Især den del af marken der ligger under det verdensberømte sol-ur: Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som ligger på nordsiden af moselfloden.
Selve byen Brauneberg ligger på nordsiden af floden. Det er en lille hyggelig by med et utal af vinhuse og alle af en ekstrem høj kvalitet.
Personligt Mødte jeg Jobst fra Karp-Schreiber til noget, der hedder ”Wein-Tour”. Det er et arrangement, som er faciliteret af det tyske vininstitut hvert eneste år i Hamburg. Her har såvel professionelle, som private mulighed for at komme ind på Cruise Terminalen i Altona og smage på det bedste, som tyske vine har at byde på. Det er et event, som jeg har besøgt de seneste 3 år, da det giver mig en fantastisk mulighed for at smage på vine fra anderledes områder som Sachsen, Saale-Unstrut og Franken. For mig er problematikken fra mange af disse områder, at jeg mangler det spil og den syre, der især kommer fra vinene i Mosel og Rheingau. Derfor har jeg det også som en flue, der søger mod et papir med sukker på, når jeg ser vinhuse fra Mosel især. Jeg drages ganske enkelt af dem – og her står Karp-Schreiber frem, som en af de bedste producenter fra Brauneberg.
Jobst er en hyggelig ung mand. Han er ekstremt vidende, meget behagelig og helt nede på jorden. Dedikationen lurer lige under overfladen og man er ikke et sekund i tvivl om, at Karp-Schreiber ved præcis hvad de laver.
For mig at se, er især de ædelsøde vine fra Brauneberger Juffer Sonnenuhr marken i en klasse for sig. Der er grund til, at de år efter år får afsindige scorer i alle internationale anmeldelser. Denne mark har bare så unik en aroma med stort indhold af petroleumsnoter samtidig med, at de har den klassiske syrefriskhed fra Mosel.
Vi så dermed vinene som det perfekte alternativ til Heribert Boch for de konkurrerer ikke direkte mod hinanden, men komplimenterer hinanden på den perfekte måde.
Rigtig god fornøjelse med Karp-Schreibers fantastiske Rieslings.
Tlf.: 50 80 12 31
info@d-wine.dk
Telefonerne er åbne
mandag til torsdag
8.00 – 16.00
fredag
8.00-15.30
Kontor & Afhentning
Algade 54, Baghus
9000 Aalborg
*Pristrapper gælder kun ikke nedsatte varer
Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.
Og modtag fantastiske nyheder og tilbud