fbpx

Costers Del Priorat

Priorat står for mig, som noget helt unikt, noget jeg ikke har oplevet andre steder i mit liv. Alt er bare så super koncentreret, det gælder både området og vinene. Blot en halv time ind i landet fra Tarragona finder man dette vanvittige sted, der... | Læs mere
Pris
Pris - slider
189 DKK189 DKK

Om vinhuset

Priorat står for mig, som noget helt unikt, noget jeg ikke har oplevet andre steder i mit liv. Alt er bare så super koncentreret, det gælder både området og vinene. Blot en halv time ind i landet fra Tarragona finder man dette vanvittige sted, der i store dele af året er varmere end en bageovn. Her er så varmt, at der kun kan dyrkes oliven, vin og mandler.
Costers del Priorat bestyres af fantastisk José Mas, en af de dejligste mennesker jeg har mødt i Catalonien. Oprindeligt kommer José fra La Rioja, men han har gennem de seneste 15 år arbejdet som vinmager på Costers del Priorat.
Jeg mødte José første gang for 7 år siden på en messe i Spanien. Jeg sad på en restaurant med min far, som jeg havde med på messen. Mens vi sidder og spiser, kommer vi i snak med nabobordet, og der sad Jose. Dagen efter smagte jeg hans vine – og jeg var solgt. Costers del Priorat betyder Priorats skråninger – og henviser selvfølgelig til de stejle terrasser, hvorpå vinstokkene dyrkes. Her er så smalt at mekanisk hæst er umuligt, hvorfor det den dag i dag er muldyr, der står for at transportere de tunge bastkurve op ad de stejle bjerge. Som José siger – de er de eneste, der er så dumme, at de gider udføre arbejdet. Især omkring Bellmunt del Priorat ligger en stor del af deres vinmarker, men de har også beplantninger i La Vilela Alta, Porrera og El Molar. Produktionen er ekstrem lille med et høstudbytte på ned til 200 gram per vinstok. Det er selvfølgelig også en del af forklaringen på, hvorfor områdets vine er så dyre. Samlet set råder Costers del Priorat i dag over omtrent 30 hektar vinmarker, hvorpå der primært dyrkes Grenache og Carignan. Grenache dyrkes på de nordvendte skråninger og Carignan på de sydvendte og varmeste skråninger. Alderen på stokkene er fra helt nyplantede stokke til gamle vinstokke på 100 år, og det er fra disse, man får den autentiske og voldsomme Priorat, som er skattet i hele vinens verden.
José Mas er ekstremt dedikeret, og alle hans vågne timer går på at have en finger med i spillet i alle vinhusets processer. Alt overvåges minutiøst, om det er høsten i marken, den manuelle sortering eller når vinificeringen skal påbegyndes. Høsten fra hver vinmark bearbejdes separat, hvilket man i daglig tale på vinhuset kalder ”Clos” – det vil sige vin, der bliver fremstillet af druer fra kun én vinmark. Vinene har oftest en potent alkohol, knald på de modne tanniner, en umiskendelig smag af våde flintesten og fine noter af arbejdet med franske egetræsfade.

Hos D’Wine er vi stolte over stadig at samarbejde med José og hele hans team fra Costers del Priorat – de er nemlig både fantastiske mennesker og top seje vinproducenter.

Ønsker du et special tilbud

Jeg ønsker tilbud på storkøb

Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev

Og modtag fantastiske nyheder og tilbud