fbpx

Cavas Llopart

I regionen Penedés cirka en halv times kørsel fra Barcelona ligger vinhuset Cavas Llopart. Dette vinhus er unikt med sin lange historie indenfor landbrug og vinproduktion. Sloganet ”Vindyrker siden 1385 – Cava siden 1887” giver et godt billede af ... | Læs mere

Om vinhuset

I regionen Penedés cirka en halv times kørsel fra Barcelona ligger vinhuset Cavas Llopart. Dette vinhus er unikt med sin lange historie indenfor landbrug og vinproduktion. Sloganet ”Vindyrker siden 1385 – Cava siden 1887” giver et godt billede af vinhusets lange udvikling. Det hele startede i 1385, hvortil man kan spore et latinsk dokument, der er skrevet af Bernardus Leopardi, som er en af Llopart familiens gamle forfædre. Ifølge dette dokument overtog Leopardi de første vinmarker på det område, der stadig er grundlag for vinhusets produktion den dag i dag. Gennem flere århundrede dyrkede Llopart familien både vinstokke, korn og oliven, men i 1700-tallet besluttede familien sig for udelukkende at koncentrere sig om vinfremstillingen.
Men starten som vinproducent var ikke nem. I slutningen af 1800-tallet blev de europæiske vinmarker ramt af vinlus, som desværre også ramte Penedés. De daværende ejere af Cavas Llopart gav dog ikke efter for modstanden. Tværtimod tog de kampen op om at finde de mest modstandsdygtige og smagfulde vinplanter, så de kunne specialisere sig inden for cavaproduktion. Det skete ved at rejse til Frankrig for at lære den ædle kunst det er at lave mousserende vin. Cavas Llopart var blandt pionererne indenfor den catalanske cavaproduktion og i 1887, lykkedes for Cavas Llopart at få de første mousserende vine på flaske.

Den dag i dag bevares familiens ære og historie fortsat ved dagligt at arbejde på at blive bedre og bedre med ufortrødent arbejde og dedikation. Vinhusets producerer alle deres cavaer efter Champagne principperne, også kaldet den traditionelle metode med andengæring på flaske med gær og sukker. Særligt deres topcava ”Original” står frem – en replika af den første Cava de lavede med mere end 120 måneder på flaske med de fine gærrester, hvilket giver en vanvittig smag og kompleksitet. Selve etiketten er en replika af den første etikette der sad på den første flaske i 1887! På det antikke motiv kan man se et panoramabillede af vingården med tilhørende vinmarker.

Cavas Llopart befinder sig 340 meter over havets overflade, og vinmarkerne breder sig over flere bakker med store højdeforskelle. De skrånende marker med stenet jord giver vinstokkene rigeligt med sol samtidig med at ethvert overskud af vand undgås. Generelt befinder vinstokkene sig i et perfekt klima, da Montserrat bjergene beskytter for kolde vinde om vinteren. Den laveste temperatur om vinteren er således kun 9 grader. Om sommeren udsættes stokkene heller ikke for hedebølger, da temperaturen på markerne højest når omkring 30 grader. Dermed kan familien producere sunde druer med en god koncentration og balance af udsøgt kvalitet. Alle cavaerne produceres i dag økologisk og i markerne arbejdes der ikke med nogen form for kemiske produkter.

I 2018 var Cavas Llopart med til at stifte CORPINNAT, en organisation der er brudt ud af D.O. Cava for at lave en slags forening af ”Grand Cru” vinhuse. Alle vinene er lagret minimum 18 måneder med gærrester, men langt de fleste af dem har minimum 24 og oftest over 30 måneder.
De grønne druetyper Macabeo, Xarel∙lo, Parellada og Chardonnay dominerer, men også Monastrell, Grenache og Pinot Noir vinder frem i vinhusets Rosécavaer. Alle druerne er i perfekte konditioner som er det vigtigste udgangspunkt for at de kan fastholde deres høje kvalitet.

Hos D’Wine har vi et bredt sortiment af deres cavaer, noget vi er utroligt stolte over, da det er en ære at arbejde sammen med så dedikeret og passioneret en familie, der aldrig går på kompromis med kvaliteten af deres mousserende vine.

Ønsker du et special tilbud

Jeg ønsker tilbud på storkøb

Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev

Og modtag fantastiske nyheder og tilbud