fbpx

Bodegas Convento De Las Claras

Ribera del Duero har gennemgået en ekstrem udvikling gennem de seneste 30 år og en af de mennesker der har haft størst betydning for forståelsen af, hvad der gør Ribera del Duero helt specielt, er Jose Carlos Alvarez. Han er hjertet og hjernen bag... | Læs mere
Pris
Pris - slider
189 DKK419 DKK

Om vinhuset

Ribera del Duero har gennemgået en ekstrem udvikling gennem de seneste 30 år og en af de mennesker der har haft størst betydning for forståelsen af, hvad der gør Ribera del Duero helt specielt, er Jose Carlos Alvarez. Han er hjertet og hjernen bag det lille vinhus Convento de las Claras. Som det spanske navn Convento indikerer, er vinhuset bygget op omkring et gammelt kloster. Det ligger lige efter broen, som krydser Duero floden fra Peñafiel i retningen af Pesquera del Duero.

Jose Carlos er ikke en Hr. hvem som helst. Han startede sin karriere på det berømte vinhus Emilio Moro i Pesquera del Duero samtidig med, at han arbejdede på sin PhD med temaet Ribera del Dueros jordbund og terroirets indflydelse på vinene langs Duerofloden. Da denne var færdiggjort, blev han teknisk direktør for Consejo Regulador i Ribera del Duero – det organ der bestemmer hvad man må og ikke må indenfor Ribera del Duero. Gennem næsten 20 år har han været tilknyttet denne organisation, mens han samtidig har undervist på Spaniens fineste universitet for ønologer, nemlig universitetet i Leon.

Men det var bare ikke nok for Jose Carlos, der hungrede efter at vise, hvordan druer fra forskellige terroir kunne komme direkte til udtryk i vin. Derfor bestemte han sig for at lave sit eget vinprojekt, Convento de las Claras. Her har han endeligt fået lov til at bruge sin enorme viden til det det drejer sig om, nemlig vinen. Han ejer selv vinhusets marker, der alle er minimum 40 år gamle og er placeret på alle typer undergrund i Ribera del Duero. Der er vine, der står på lerbund, sandbund, Jernholdig jord, Kalksten og aluvialsten. Dette sammenholdt med meso- og mikroklimaet gør, at Jose Carlos har taget en reel objektiv tilgang til det at lave vin. Dermed adskiller han sig markant fra alle andre vinfolk, som jeg har mødt i mit liv i vinens verden.
Hvis man ikke tror på, at dette kan smages i vinen, så burde man unde sig selv et besøg på hans hyggelige Bodega. Her er alle fadene fordelt, ikke efter alderen på vinstokkene, men efter jordbunden. Herudover er der til hver vintype en udførlig forklaring om, hvad det er man mærker og hvorfor. Ikke noget under at vi kalder ham ”Professoren”. Samtidig ynder han at eksperimentere, således laver han decideret portvin på Tempranillo druen med enorm succes.

Foruden Tempranillo, har han overtaget en mikroproduktion af Verdejo-druer i nabodistriktet Rueda, hvor han igen gennem sin tekniske tilgang, producerer totalt egenartede hvidvine uden den karakteristiske bitterhed som Verdejo druen normalt har. Det er bare fantastisk god vin.

Jeg er totalt vild med Jose Carlos tekniske tilgang til vinens verden, og er der en vinmager i verden, jeg gerne ville have til at oplære mig, så skulle det være ham. Han laver bare noget af det lækreste og reneste vin, jeg nogensinde har smagt i Spanien.

Ønsker du et special tilbud

Jeg ønsker tilbud på storkøb

Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.

Hold dig opdateret

Tilmeld vores nyhedsbrev

Og modtag fantastiske nyheder og tilbud