Thomas Hörner fra Pfalz er altid garant for unikke oplevelser og eksperimenterende vine. Med denne vin får Thomas virkelig mulighed for at vise, hvad han kan og vil. Widder er hans eget projekt, hvor han arbejder i retning af de klassiske Bourgogne-vine.
Drik denne til grillet kylling fyldt med grønne æbler, basilikum og citron med petitkartofler i ovnen med urter. Som tilbehør hertil foreslås en tomatsalat med frisk basilikum, balsamico og grillede squash.
Beskrivelse:
Lagringstid & metode
Lagret 18 måneder på nye franske fade.
Druesammensætning
Pinot Noir
Lagringspotentiale
5-7 år
Aroma
En meget potent næse med jordbær, læder, blod og stald. Let urtet med noter af mynte, menthol, let basilikum og tomatstilk. Duft af fadnoter med let vanilje og kokos.
Smag
Frugtig, frisk og ekstremt afbalanceret i munden. Flot syre, der holder et fast greb om den delikate røde frugt. Den virker nærmest rensende og lindrende i munden. Eftersmagen er lang og vedholdende.