Denne topvin fra Menetou-Salon bevæger sig stilistisk hen mod de mere kendte områder som Sancerre og Pouilly-Fumé. Her er stor krop og fedme fra fadet, men vinen holder stadig en elegant friskhed, som netop er karakteristisk for Menetou-Salon-vinene.
Servér til klassiske hvide asparges med sauce Mousseline eller gå old-school og drik den til en traditionel rejecocktail.
Beskrivelse:
Lagringstid & metode
Lagret på fad i 6-8 måneder
Druesammensætning
Sauvignon Blanc
Lagringspotentiale
3- 5 år
Aroma
Modne lyse stenfrugter, citronskal, citronmelisse og et strejf af ananas. Let urtet med en levende friskhed. Fadpræget er minimalt i aromaen, men anes i duften af sandaltræ. Grøn fornemmelse som blot giver ungdommelighed.
Smag
Fyldig krop med en lækker fedme og vedvarende eftersmag. Syren er velintegreret og giver flot modspil til fadpræget. En yderst velbalanceret vin, hvor sauvignon blanc-druen i sandhed viser hvad den kan.