Fri fragt ved køb over 999,-
Levering 1-4 dage

Madrid

Madrid er en verdensberømt by, det hersker der ingen tvivl om. Alle har hørt om fodboldklubberne Atletico og Real Madrid, langt de fleste har også hørt om Picassos Guernica, der hænger på Arte Reina Sofia eller om det fantastisk Prado museum. En pulserende storby med alt hvad hjertet begærer. Men kører man ud af Madrid by stik vest – kun 20 kilometer fra bygrænsen, kommer man ud i et af Spaniens smukkeste naturområder ved den lille by San Martin de Valdeiglesias. Her kører man gennem et område med kæmpe indsøer, hvor det ser ud som om giganter har kastet store granitstykker efter hinanden i giganternes kamp. Det ene syn spektakulært end det næste, og det suger ganske enkelt luften ud af en. Når man vover sig ud af sin bil og ind mellem de mange klipper, finder man gamle vinmarker, der er efterladt i totalt forfald. Langt de fleste af disse har været forladt fra den spanske borgerkrig og fremad.

Klimaet her er ekstremt hårdt. Her er rasende varmt om sommeren, og selv i marts måned begynder dyrene at krybe i skjul for den brændende sol, og om vinteren er der tilsvarende koldt. Vi befinder os omtrent 900 meter over havets overflade så nætterne er iskolde, også i høst perioden, hvilket gør området optimalt til produktion af vin.

Her har man i mange hundrede år dyrket vin, men da de store infrastrukturprojekter og bygninger af enorme dæmninger tog sin fart, var der langt flere penge i at arbejde på disse projekter, end der var i at dyrke vinmarker. Det betød faktisk, at op imod 1 mio. hektar vinmarker blev overladt til sin egne triste skæbne.

I slutningen af sidste år tusind kom Luis Nozaleda, en forretningsmand med rødder i dette område, tilbage til sin hjemstavn. Her blev han trist og deprimeret over, at ingen udnyttede det helt unikke potentiale, der var i dette område til at dyrke fremragende vin. Således valgte han at opkøbe et område, med et ønske og en drøm om at omdanne disse unikke vinmarker til moderne vinproduktion. Et projekt hvor det uden tvivl ville have været billigere at trække alle de gamle stokke op ved roden, men så havde projektets oprigtighed været helt anderledes. I arbejdet med disse oldgamle vinstokke, skulle han bruge en person, som vidste noget om at starte unikaprojekter op, og det var her, Isabel Galinda kom ind i billedet. En kvinde med rigelig passion til at starte et så vanvittigt projekt helt ude i skoven.

Parallelt med historien om Las Moradas de San Martin er Isabel Galinda i gang med et projekt sammen med en dansker oppe i Ribera del Duero, nemlig Peter Sisseck. Isabel og Peters veje startede sammen på Hacienda Monasterio, hvor Peter var vinmager og Isabel var teknisk chef. Da Peter fik idéerne til Pingus, var Isabel med på sidelinjen fra starten, og sammen skabte de den succes som Pingus senere blev. Men Isabel ville noget mere. Nu havde hun været med til at lave de 100 point fra Robert Parker, men det var ikke hendes eget værk. Da Luis så kontaktede hende med henblik på at lave projektet i San Martin de Valdeiglesias, tog hun derned og faldt pladask for området og dets historie, og det blev starten på vinhuset Las Moradas de San Martin. Det var på ingen måde en let fødsel. De første seks år af projektet gik med at genplante markerne, men langt de fleste af de nyligt satte planter døde, indtil man forsøgte at bruge de eksisterende planter til at lave nye vinstokke. Samtidig skulle de mere eller mindre forladte marker gøres produktive igen. Således gik der seks år, før de første druer kunne høstes og laves til vin.

Isabel havde i starten samme tilgang til at lave vin her, som hun havde haft i Ribera del Duero. Hun fandt dog meget hurtigt ud af, at alt den viden hun havde opsamlet i sin tid sammen med Peter var ubrugelig med disse gamle Grenache vinstokke på dette unikke sted. Faktisk kunne vinstokkene ikke producere mere end mellem 500-800 gram per vinstok – et helt uhørt lavt høstudbytte. Dette gjorde, at druerne havde en ekstrem høj koncentration af syre, tannin og farve – noget der er fuldstændigt unormalt for vine lavet på Grenache, der i bredere kredse opfattes som en rigtig frugtig pleaser-drue.
Isabel startede dermed sit arbejde, som hun havde gjort det i Ribera del Duero, med ekstraktion, farveopbygning og nye fade. Resultatet blev, at hun lavede et decideret monster, der var ude af kontrol. Vinen blev ganske enkelt for voldsom, og den slog ud på alle parametre. Hun måtte derfor gentænke din metode og tage andre midler i brug. Derfor begyndte hun at arbejde med alle vinstokkene enkeltvis, og behandle hver af disse gamle vinstokke med ømhed og gav sig til at passe og pleje hver enkel vinstok efter alle kunstens regler. Langsomt lærte hun forstå dem, og hendes resultater var enestående. En forunderlig gevinst ved at vinstokkene havde været isolerede og forladte i årevis var, at de havde udviklet sine egne antioxidanter og deres eget naturlige høje svovl indhold – hvilket også viste sig at være årsagen til at de på trods af at have været forladt, stadig havde overlevet. Med denne nye viden startede Isabel igen helt fra begyndelsen.

Disse mange års slid har bidraget til, at hun nu efter 20 år for alvor har lært at forstå disse helt unikke vinstokke. Nu arbejder hun med et minimum af ekstraktion, hun fjerner faktisk kernerne og skallerne meget tidligt i gæringsprocessen for at mindske indholdet af farve og tannin, samtidig med at hun begyndte at eksperimentere med meget større fade og helst brugte. Dette er grunden til, at vi i dag kan begynde at drikke vine der faktisk er naturvine uden tilsatte sulfitter på de bedste af dem, og på de andre er der minimalt svovlindhold. På trods af dette fiser vinene ikke ud som 99% af alt usvovlet vin gør, som vi kender det fra mange naturvine. Vinene herfra er bare så ekstremt farveresistente på grund af deres natur, og de mister ikke farven selv når de er 10 år gamle – det er bare helt utroligt. I dag laver Isabel udelukkende rødvin på Grenache og usvovlet hvidvin på Albillo Real druen.

Når man endeligt finder vinhuset, mødes man af Isabel og hendes enorme store hår, de slidte støvler, en cowboyhat på hovedet og oftest en håndrullet smøg i munden. Hele området dufter af alskens urter, og man føler sig straks i ét med naturen. Det er som at træde ind i en tidslomme med verdens dejligste pigebarn på 50 år. Nogle af de bedste dage jeg har haft i mit vin-liv, er når Isabel og jeg rigtigt har tid til at gennemgå alle fadene og smage, hvordan hvert enkelt fad har sin helt egen karakter og personlighed.

Jeg har altid haft den tese, at man kan mærke personligheden fra de mennesker, der laver vinen, når man smager vinen. Hvis jeg nogensinde havde været i tvivl om rigtigheden af dette, så blev al tvivl vasket væk som dug for solen den dag jeg mødte fantastiske Isabel.

Pris
129 DKK169 DKK

Udsalg!

229.00 DKK 129.00 DKK