Forstå vores smagsdiagram og vinbeskrivelser | D´Wine

Forstå vores smagsdiagram og vinbeskrivelser

Af: Anne Dahl Christiansen

I efteråret 2020 byggede vi en ny hjemmeside op, med mange flere funktioner og større udvalg af vin. I den forbindelse var et af vores mål at gøre hver enkelt vin overskuelig gennem en udførlig beskrivelse. Ikke blot hvordan vinen dufter, smager og er produceret, men også vurdere og beskrive vinen ud fra de parametre der ofte er afgørende for, hvorvidt en vin falder i ens smag eller ej.

Det er Kristian og jeg, der begge er uddannede sommelier og har en systematisk tilgang til vinsmagning og -vurdering, der har smagt alle vores vine igennem, og herefter beskrevet og vurderet dem. Vi har taget udgangspunkt i det der kaldes et WSET-smageskema, men samtidig forsimplet og ”oversat” vurderingen, så den henvender sig til alle, og ikke kræver en indgående viden om vin, for at give mening. Smagediagrammets parametre er derfor udvalgt på baggrund af, at det er netop disse vi finder afgørende for, hvorvidt en vin falder i ens personlige smag. Disse parametre, dem du ser i vores smagsdiagrammer, er syre, frugtig, fylde, smagsintensitet og aromatisk.

Smagediagrammet er for overskuelighedens skyld ens for både hvidvin og rødvin. Derfor er der ikke en parameter som tannin, hvilket ellers havde været oplagt for rødvin. Her har vi forsøgt at dække os ind, ved at beskrive tanninen det afsnit der hedder ”smag”, så det er muligt at danne sig et indtryk af denne herigennem – for det er selvfølgelig også en afgørende faktor i manges personlige præferencer.

De parametre vi ikke har kunnet inddrage i smagsdiagrammet, har vi generelt skrevet ud i smag- og aromabeskrivelsen. I takt med at I ser smagsdiagrammer på vores forskellige vine, vil I måske lægge mærke til, at mange af vores vine slår ud på de samme parametre. F.eks. er det under en håndfuld vine, der scorer medium÷ (2) på syre, og det er simpelthen fordi, at vi har en meget klar holdning til hvad vi kan lide, og det er som oftest vine med en pæn syre.  

I en systematisk tilgang til vinsmagning, vurderes vinens parametre typisk på en skala med følgende værdier: lav, medium÷, medium, medium+, høj – altså en femtrins-skala. Derfor har vores smagsdiagram også en skala fra 1-5, som kan overføres direkte til førnævnte skala. Det er derfor vigtigt at notere sig, at blot fordi en vin scorer værdien 2, er det ikke dårligt, det er blot en beskrivelse af, hvordan vinen er. Vores forhåbning er, at dette kan hjælpe med at forstå vinen, og på den måde gøre det lettere at købe den vin, der passer til netop din personlige smag.

Har du før købt en vin du kunne lide, kan du tage et kig på smagsdiagrammet og ud fra dette, lede efter nye vine med lignende smagsdiagram. I sidste ende fører dette forhåbentligt til flere og bedre vinoplevelser – det er i hvert fald vores forhåbning!  

Nedenfor bliver hvert parameter gennemgået, så de er lette at forstå.

  Eks. Silvanus 2016

 

Syre: Et vigtigt parameter for rigtig mange vindrikkere, og ligeledes her, hvor vandene ofte skilles. Syren i vin består af vinsyre samt æblesyre eller mælkesyre – afhængig af produktionsmetoden. Syren fornemmes tydeligst på siderne af tungen, hvor det kan give en prikkende og let stikkende fornemmelse. Syre får samtidig munden til at løbe i vand, som en naturlig reaktion for en genskabe mundens naturlige pH-værdi. Det er vigtigt at notere sig, at syre ikke udelukker sødme, og at de to ting også påvirker opfattelsen af hinanden. Har en vin meget restsukker, som f.eks. Eiswein vil den høje syre der er, ikke opfattes lige så høj, som ved en tør vin med samme syreniveau. Omvendt vil sødmen heller ikke opfattes lige så sødmefuld, hvis vinen også har en høj syre.

Frugtig: Et mere diffust begreb, men en vurdering af, hvor frugtigt en vin udtrykker sig. Det har ikke noget at gøre med sødme og tørhed. Vi finder vurderingen af dette vigtig, eftersom der er meget stor forskel på, hvor frugtig en vin er. Dette gælder både for hvidvin og rødvin. Nogle vine udtrykker sig meget frugtigt, og kan nærmest beskrives som saftige, mens andre er mere dominerede af fadpræg og alder, og derfor vil disse vine ikke være særlig frugtige. Et eksempel er en rødvin fra Priorat i Spanien. Et ungt eksemplar uden nogen særlig fadlagring vil udtrykke sig meget frugtigt, og score omkring 4-5 på skalaen. En ung vin med 18 måneders fadlagring vil stadig have en vis frugtighed og typisk score 3-4, mens samme vin når den bliver 7-8 år, vil begynde at fremtræde mindre frugtig med flere noter af læder, stald, krydderier m.v. Derfor er denne vurdering også en vurdering der er lavet ud fra et øjebliksbillede. Indtrykket vil ændre sig med tiden, hvis du f.eks. har ladet et par flasker ligge i kælderen i en årrække.

Fylde: Det der i vinverdenen også kan beskrives som ’krop’ og må ikke forveksles med smagsintensitet. Det handler om, hvordan vinen fornemmes ved smagning. Breder vinen sig i hele munden, føles den fyldig og fedmefuld, vil den score højt på skalaen, hvor en vin ikke breder sig så meget eller ikke har så meget tyngde omvendt vil score lavere. Igen er dette ikke et udtryk for kvaliteten af en vin, men blot hvordan vinen udtrykker sig. Det er typisk et aktivt valg vinmageren tager og fylden afgøres af, hvordan vinen er produceret. En frugtig og let Sauvignon Blanc uden fadlagring eller andet vil f.eks. ikke score mere en 3 (medium) på skalaen, det gør en Pinot Noir med kort fadlagring også. En fed og fadlagret Chardonnay fra Mersault vil derimod score højere på denne skala.

Smagsintensitet: Afgørende for, hvor meget vinen smager af i første indtryk. Det har ikke noget med eftersmagen at gøre, men kun det første indtryk af vinen. Er der masser af smag er smagsintensiteten højere, mens der ved afdæmpet eller begrænset smag er lav smagsintensitet. Den afgørende faktor for dette, er ofte kompleksiteten af vinen. En let, frugtig rosé der er designet til at blive drukket ung og uden mad vil typisk have lavere smagsintensitet end en rosé med længere skalkontakt eller fadlagring, der er designet til at drikke til mad. Desuden har nogle druetyper anlæg for at give vine med større smagsintensitet end andre, et godt eksempel er Riesling-druen, der i sig selv giver rigtig meget smag, mens en drue som Chenin Blanc i sig selv ikke har så meget smag.

Aromatisk: Det der i vinverdenen beskrives som duftintensitet. Dette afgør hvor meget vinen dufter. Det vurderes ud fra, om vinen kan duftes i glasset ved blot at sætte næsen hen over glasset, eller om det er nødvendigt at slynge vinen rundt glasset, for at aromaen kommer op. Nogle druesorter giver meget aromatiske vine, mens andre giver mindre aromatiske vine. Druesorterne Riesling og Gewürztraminer er højaromatiske, og vil derfor altid give meget aromatiske vine, mens en druesort som hvid Grenache ofte skal have lidt hjælp for at komme op af glasset. Vinmageren kan ligeledes påvirke hvor aromatisk en vin skal være, alt efter hvordan vinen produceres.

Jeg håber ovenstående har gjort jer klogere og måske skabt grobund for, at i går på opdagelse i nye vine, ud fra jeres personlige smag.

Og husk, I må altid skrive eller ringe til os, uanset om det er spørgsmål om vin generelt eller til enkelte vine. Vi elsker jo at snakke om vin! 😊

Har du et emne du kunne tænke dig vi gik i dybden med, ris eller ros? – Så er du meget velkommen til at skrive på info@d-wine.dk

Algade 54
9000 Aalborg
Tlf.: 50 80 12 31
info@d-wine.dk

Telefonerne er åbne
mandag til fredag
9.00 – 16.00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencen om 12 flasker vin

Ønsker du et special tilbud

Jeg ønsker tilbud på storkøb

Storkøb defineres hos os som køb over 60 flasker.